Vedrørende drabssagen fra Stolemagerstien på Amager

Fyns Politi blev i går aftes ved 21-tiden kaldt til en adresse på Filippavej i Hundstrup ved Svendborg, da en bekymret borger mente at have hørt skud omkring adressen. Ved politiets ankomst traf man 3 personer – en kvinde på 21 år fra Åstrup, en 33-årig mand fra Valby og en 57-årig mand der bor på stedet.

Mens politiet forsøgte at få et overblik over, hvad der kunne være sket på stedet, undløb den 33-årige til nabohaven, hvorfra der kort efter lød et skud fra en pistol, som den 33-årige åbenbart havde på sig. Projektilet fra skuddet viste sig sidenhen at have ramt den 33-årige i skridtet. Hvordan det lykkedes den 33-årige at ramme sig selv i skridtet er endnu ikke klarlagt.

Ved den efterfølgende ransagning af adressen kom yderligere 2 pistoler og et skapladt jagtgevær til veje. For såvidt angår de i alt 3 pistoler er der tale om cal. 22 pistoler. Der blev samtidig fundet flere patronhylstre uden for ejendommen. Hylstrene skønnes umiddelbart at stamme fra cal. 22 ammunition.

I løbet af formiddagen tages juridisk stilling til eventuelle fremstillinger i grundlovsforhør.

Det understreges, at sagen ikke er banderelateret.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *