Uddrag fra mandagens døgnrapport

INDBRUD

Politiet har det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Kjærsvej Hus Tirsdag klokken 3.10 To PH-lamper model 2/1 klippet ned
Rønnede Løvsangervej, Kongsted Hus I ugen op til mandag klokken 16 Ikke umiddelbart stjålet noget

FÆRDSELSKONTROLLER

I det forløbne døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt
Dannemare Maglehøjvej/Rudbjergvej Klokken 10.30-13.55 Otte blev sigtet for at køre frem for fuldt stop og en for ikke at have spændt sikkerhedsselen
Ruds-Vedby Sorøvej Klokken 16.30-17.15 Ingen sager
Slagelse Sorøvej Klokken 20-22 En sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en for unødig røg og støj
Sorø Alleen Klokken 15-16.15 Tre blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på www.bestilenfærdselskontrol.dk.

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forløbne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Mern Skovlinien Klokken 14.23-17.24 ATK 471 24 80 km/t 113 km/t 1 klip
Nykøbing Nykøbingvej, Horreby Klokken 7.40-13.10 ATK – 17 50 km/t 79 km/t 1 klip
Slagelse Byskovvej Klokken 5.30-9.23 ATK – 2 50 km/t 60 km/t –
Slagelse Kalundborgvej, Havrebjerg Klokken 16.30-20.30 ATK – 1 60 km/t 77 km/t –
Stokkemarke Højrebyvej, Tjennemarke Klokken 15.14-20 ATK 1080 20 80 km/t 106 km/t –

SPRITBILISTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende spritbilister:

Mandag klokken 17.56 standsede politiet en 37-årig mand fra Skælskør, der kom kørende på Maglehaven i Skælskør. En alkometertest viste, at den 37-årige havde en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Politiet standsede tirsdag klokken 3.33 en 18-årig mand fra Næstved på Køgevej i Næstved. En alkometertest afslørede, at den 18-årige havde en promille, der var højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Politiet standsede mandag klokken 18.20 en bil på Nystedvej ved Øster Toreby. Føreren af bilen var en 30-årig mand fra Nykøbing, og han virkede umiddelbart påvirket af hash. De nummerplader, der sad på den bil, han kørte i, hørte til på en anden bil, og da den 30-årige blev testet med et narkometer, gav det udslag for, at han var påvirket af hash. Den 30-årige blev derfor anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand, for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring og for at køre en bil med forkerte nummerplader på. Det viste sig også, at den 30-årige var frakendt kørekortet, og han blev derfor også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Tirsdag klokken 1.30 standsede politiet en 19-årig mand uden fast bopæl, der kom kørende ad H.I. Hansensvej i Vordingborg. Den 19-årige virkede påvirket af hash, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Den 19-årige var frakendt førerretten og da betjentene visiterede ham, fandt de 0,8 gram hash. Han blev derfor også sigtet for kørsel i frakendelsestiden og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

SLAGELSE: 26-årig standset i stjålet bil

Mandag klokken 11 fik politiet en anmeldelse fra en bilist, der fulgte efter en VW Passat ved Slagelse. Passaten var blevet stjålet fra Roskilde dagen forinden fra bilistens familie, og nu havde han ved et tilfælde opdaget den i trafikken. Politiet blev sendt til Kinavej ved Jem&Fix, hvor Passaten var standset. Føreren gav i første omgang et cpr-nummer på en anden person til betjentene, men det blev hurtigt afsløret, at der faktisk var tale om en 26-årig mand fra Kalundborg. Den 26-årige virkede påvirket af stoffer, og han blev derfor anholdt klokken 11.30 og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Han blev også sigtet for tyveri af bilen, og da de nummerplader, der sad på bilen, var stjålet fra en anden bil, blev han også sigtet for tyveri af nummerpladerne. Den 26-årige blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 16.15.

RØDBY: 29-årig svensker sigtet for menneskesmugling

Ved en indrejsekontrol i Rødby Færge mandag standsede politiets udlændingekontrolafdeling en Volvo, der kom i land fra færgen klokken 17. Føreren af bilen var en 29-årig svensker, og der var to brødre på henholdsvis 20 og 22 fra Kosovo med i bilen. De to brødre havde kun et kosovosk id-kort som legitimation, og de blev derfor anholdt og sigtet for ulovligt ophold. Under afhøringen på politistationen i Maribo søgte de asyl i Danmark, og deres sager skal nu undersøges. Den 29-årige blev anholdt og sigtet efter udlændingelovens bestemmelser om menneskesmugling, og politiets jurister overvejer nu, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

NÆSTVED: Spritbilist kørte ind i lygtepæl

Politiet fik mandag klokken 22.26 en anmeldelse om, at en bil havde nedlagt et havehegn og var kørt ind i en lygtepæl på Søndergade i Hyllinge, og vidner havde set bilisten stikke af fra stedet uden at give sig til kende. Da betjentene ankom til stedet, holdt der ganske rigtigt en varebil, som efter en tur gennem en have var standset brat op ad en lygtepæl. Betjentene patruljerede i området, og en times tid senere fandt de frem til bilisten, som var en 35-årig mand fra lokalområdet. Den 35-årige virkede både fuld og opfarende, men var ikke umiddelbart kommet noget til ved uheldet. Han blev anholdt klokken 23.28 og sigtet for spirituskørsel, og efter afhøring på politistationen i Næstved blev den 35-årige løsladt igen klokken 1.34.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *