Uddrag af døgnrapport fra torsdag 031215 kl. 0700 til fredag 041215 kl. 0700

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Asnæs Centret, Asnæs

Kaldredvej, Eskebjerg

Sandvadsvej, Køge

Indbrud i privat beboelse:

Bøgevej, Ringsted

Ordrupvej, Kirkebyen, Fårevejle St.

Ågårdsvej, Bakkendrup, Gørlev

Roskildevej, Benløse, Ringsted

Strandmøllevej, Holbæk

Tofteåsvej, Benløse, Ringsted

Bjergvej, Kværkeby, Ringsted

Krogsbækvænge, Køge

 

Indbrud i skole, institution og lignende:

Ingen

———- 

 

Mistænkelig forhold / udlændingeloven – Svinninge og omegn – Holbæk

 

Kl. 1047 modtog politiet en henvendelse fra en opmærksom, lokal anmelder om, at en bil med danske nummerplader, men med to mænd af udenlandsk oprindelse i, kørte søgende rundt i Svinninge. Anmelderen var i sin egen kørt efter bilen for at holde øje, om mændene ville begå et eller andet strafbart, inden politiet nåede frem. Politiet sendte flere patruljer til området, hvor politiet på Lærkevej, Gislinge, fik kontakt med køretøjet. I bilen var to mænd på 18 og 22 år fra Serbien, som begge var efterlyste af politiet med henblik på udsendelse af Danmark. Begge blev derfor frihedsberøvet og anbragt i et arresthus, indtil udsendelse til deres hjemland kan finde sted. Politiet fandt ikke grundlag for at sigte dem for noget i anledning af kørsel i området.

 

Tyveri i toget – Jernbanegade, Roskilde

 

Kl. 1101 fik politiet en anmeldelse fra en 68-årig kvinde fra Nyborg, som onsdag d. 021215 kl. ca. 1710 steg ind i et tog på Roskilde station. I den forbindelse hun stjålet sit dankort op af en lomme. Det nu stjålne dankort havde hun kort forinden anvendt til at købe en billet på stationen. Da den 68-årige opdagede tyveriet og kontaktede banken for at spærre dankortet, kunne banken oplyse, at der allerede uberettiget var hævet i alt 12.000 kr. på hendes konto. Politiet undersøger nu sagen nærmere i et forsøg på at få identificeret tyven.

Politiet vil erindre om vigtigheden af at skjule sin PIN-kode i forbindelse med betaling for varer i både butikker, ved pengeautomater og på f.eks. togstationer. Et dankort uden afluret PIN-kode er intet værd for en tyv, og ved at skjule PIN-koden har man dermed minimeret risikoen for at blive udsat for et tyveri væsentligt.

 

Anholdelse – Butikstyveri – Kalundborg

 

Kl. 1403 kørte politiet til supermarkedet Kvickly, hvor en kvindelig butikstyv var blevet tilbageholdt. En 25-årig kvinde fra Valby var gået gennem kasselinjen, da en varealarm afslørede, at hun ikke havde betalt for nogle varer. Ved nærmere undersøgelse af hendes taske fandtes diverse beklædning, legetøj og et sæt høretelefoner, som hun ikke havde betalt for. Politiet sigtede hende derfor for tyveri af varerne, der havde en værdi på 921 kr. Den 25-årige kvinde var i øvrigt eftersøgt af Københavns politi til udlevering af en indkaldelse til et retsmøde. Efter udlevering af denne indkaldelse på politistationen i Kalundborg fik den 25-årige lov til at gå derfra kl. ca. 1540.

Kl. 1625 kontaktede personalet fra både forretningen Bahne og Matas, Kordilgade, Kalundborg, politiet, fordi de mistænkte en kvinde for at have stjålet fra begge butikker. Da de forsøgte at standse kvinden, løb hun fra stedet med butikspersonalet bagefter. De fik til sidst indhentet kvinden, der blev overdraget til den tilkaldte patrulje. Politiet kunne nu konstatere, at der var tale om den samme 25-årige kvinde fra Valby, som nu havde stjålet en hue og tre par vanter fra Matas til en værdi af 410 kr. samt en dåse te og en fingerring til en samlet værdi af 300 kr. fra Bahne. Kvinden blev derfor anholdt og sigtet for de to nye tyverisager, hvorefter hun blev anbragt i et arresthus indtil fremstilling i grundlovsforhør fredag på grund af flere, andre verserende sager vedr. butikstyverier.

 

Færdselsuheld – Gørlev Landevej, Gørlev Sj. – Kalundborg

 

Kl. 1416 rykkede politiet ud til et færdselsuheld i en rundkørsel, hvor en cyklist var blevet påkørt. Det viste sig, at en 52-årig kvindelig cyklist fra Gørlev Sj. cyklede fra Helsingevej ind i rundkørslen, da hun blev påkørt af en personbil ført af en 65-årig mand fra Høng. Cyklisten blev i den tilkaldte ambulance kørt til kontrol på skadestuen, idet hun kortvarigt havde mistet bevidstheden i forbindelse med påkørslen. Bilisten kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

 

Påvirket bilist – Sydmotorvejen, Køge

 

Kl. 1426 fik politiet i flere omgange anmeldelser om en bilist, der muligt var påvirket i forbindelse med kørsel i en bil. På en rasteplads ved Haslev havde manden sat sig ind i en bil og var efterfølgende kørt ad Sydmotorvejen mod nord. Lidt syd for Lellinge-afkørslen holdt bilisten i nødsporet, men fortsatte videre mod nord indtil sammenfletningen ved Køge, hvor bilisten igen standsede. Politiet fik kontakt med en 52-årig mand fra Næstved, der var påvirket af formentlig medicin i en sådan grad, at han ikke forsvarligt kunne køre bil. Han blev derfor kortvarigt anholdt med henblik på udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for medicin og andre medikamenter. Han vil således høre nærmere, når blodprøven er blevet analyseret.

 

Spirituskørsel – Ørslev Gade, Ørslev, Ringsted

 

Kl. 1700 anholdt og sigtede færdselspolitiet en 34-årig mand fra Haslev for spirituskørsel i en varebil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve.

 

Skud mod indgangsparti ved indkøbscenter – Over Bølgen, Greve

 

Kl. 1753 modtog politiet anmeldelse om skud mod indgangspartiet / rotunde E ved indkøbscentret Waves. 4-5 personer var kørt fra stedet i en mørk bil. Politiet fandt skudhul i glaspartiet til centret. Motivet til handlingen kendes ikke. Heldigvis kom ingen personer til skade ved episoden.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der har opholdt sig ved stedet i tiden op til hændelsen og efterfølgende. Ring på 114.

 

Spirituskørsel – Esterhøjvej, Asnæs – Odsherred

 

Kl. 1926 anholdt og sigtede politiet en 52-årig mand fra Asnæs for spirituskørsel i en personbil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

 

Spirituskørsel – Bakkegården, Roskilde

 

Kl. 2156 anholdt og sigtede politiet en 56-årig mand fra Roskilde spirituskørsel på en lille knallert. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

 

Brandundersøgelse – Østre Ringvej, Ringsted

 

Kl. 2212 rykkede brandvæsnet og politiet ud til ildebrand i en bil på pendler-parkeringspladsen. Brandvæsnet kunne konstatere, at varebilen var helt overtændt og ikke stod til at redde. Politiet undersøger nu årsagen til branden nærmere, idet der ikke var noget naturlig forklaring på brandens opståen i den parkerede varebil. Bilejeren er underrettet om sagen.

 

Kørsel i frakendelsestiden – Nørretorv, Ringsted

 

Kl. 2348 standsede en patrulje en bil, der var forsynet med nogle nummerplader, som burde sidde på et andet køretøj. Føreren af bilen var en 36-årig mand fra Ringsted, som var frakendt kørekortet. Han blev derfor sigtet for den overtrædelse af færdselsloven. Da den 36-årige ikke kunne redegøre for erhvervelsen af den personbil, han kørte i, og som var forsynet med nummerplader tilhørende en anden mand i Københavns-området, beslaglagde politiet den 36-åriges bil til nærmere undersøgelse i samarbejde med SKAT for at finde ud, om bilen var blevet importeret til Danmark og taget i brug uden at blive afgiftsberigtiget hos SKAT. Politiet undersøger endvidere, hvordan den 36-årige var kommet i besiddelse af de påmonterede nummerplader, før sagen mod ham kan afgøres.

 

Færdselsuheld – Tingbjergvej, Bjæverskov – Køge

 

Kl. 0101 rykkede en ambulance og politiet ud til et færdselsuheld, hvor en bil var standset ude på en mark. Det viste sig, at en 19-årig mand fra Haslev under kørsel frem mod et T-krydset på Tingbjergvej for sent opdagede krydset, så han trods nedbremsning fortsatte ligeud og havnede ud på en mark. Den 19-årige blev indbragt til skadestuen i Køge til undersøgelse for diverse småskader, medens to passagerer i bilen var sluppet uskadte fra uheldet. Ifølge et vidne, der var kommet til stedet før ambulancen og politiet, kunne oplyse, at bilen havde været monteret med et sæt nummerplader, som politiet fandt liggende i noget buskads ved siden af den forulykkede bil. De fundne nummerplader viste sig at være stjålne fra Havnegade, Næstved, den 021215. Politiet skal senere afhøre den 19-årige omkring fundet og anvendelsen af disse nummerplader på sin bil. Ingen andre trafikanter var involveret i uheldet.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *