Uddrag af døgnrapport fra søndag 080215 kl. 0700 til mandag 090215 kl. 0700.

(Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi).

Tricktyveri – Roskilde.

Kl. 1256 blev anmeldt om tricktyveri, der skete kl. 1230 på Dommervænget. En ung mand kom til lejligheden og forklarede den 89-årige beboer, at han skulle se på vandet i lejligheden. Der var rent faktisk problemer med vandet, og derfor lukkede beboeren den unge mand ind.

Under ophold i badeværelset sneg andre sig ind i lejligheden, og da den unge mand gik, så opdagede beboeren, at der var stjålet 500 kr. fra hendes pung. De løb ud til en bil og kørte fra stedet.

Politiet efterforsker nu sagen nærmere.

Politiet skal endnu en gang advare imod at lukke fremmede ind i sin bolig, hvis man ikke på forhånd har lavet aftaler om aflæsning af varme, vand eller andre ting. Specielt skal ældre mennesker være på vagt, da det ofte er ældre, der bliver udsat for tricktyveri. Hvis det sker, så ring til politiet med det samme på 114.

Narkopåvirket bilist – Karlslunde, Greve

Kl. 1640 anholdt politiet en 25-årig mand fra Thisted, der kørte i bil på Køge Bugt Motorvejen. Den pgl. blev testet positiv for stoffer og fik derfor udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

Ung butikstyv – Greve.

Kl. 1737 modtog politiet henvendelse fra Bilka, hvor man havde tilbageholdt en 12-årig pige, der havde stjålet makeup og blyanter for 1278 kr. Tyveriet blev opdaget, og moderen til pigen blev tilkaldt til forretningen. Pigen afleverede det meste af det stjålne retur til forretningen, og resten betalte moderen for. De sociale myndigheder blev underrettet, da pigen var under den kriminelle lavalder.

Kørsel uden førerret – Snertinge, Kalundborg.

Kl. 1800 standsede en patrulje en bil på Slagelsevej. Bilen blev ført af 25-årig mand fra Svinninge, der ikke havde kørekort. Han blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

Narkopåvirket bilist – Solrød.

Kl. 1940 standsede politiet en bil i Solrød. Bilen blev ført af en 26-årig mand fra Tune. Den 26-årige havde røget hash kort forinden blev sigtet for at have ført bil i narkopåvirket tilstand. Han blev fundet i besiddelse af et lille kvantum hash, som politiet udenretsligt konfiskerede.

Røveri mod forretning – Asnæs.

Kl. 1943 kørte politiet til Netto i Asnæs, hvor der var anmeldelse om røveri. To mænd truede med kniv og fik et mindre kontantbeløb med sig. Politiet anholdt en 18-årig mand (og ikke 19-årig som tidligere oplyst), fra Nykøbing Sj. kort efter røveriet, der sigtes for røveri.

Politiet efterlyser nu en anden mand, der mistænkes for at være medgerningsmand.

Yderligere oplysninger om røveriet til politiet på 114.

Politiets jurister vil mandag vurdere, om den 18-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.

Der henvises i øvrigt til udsendte pressemeddelelse om sagen.

Narkopåvirket bilist – Greve.

Kl. 2235 anholdt politiet en 22-årig mand fra Greve, der blev truffet kørende ved Greve Midtby Center. Han blev testet positiv for stoffer, og fik derfor taget en blodprøve og løsladt efterfølgende.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *