Syd- og Sønderjyderne rykker i feltet af nabohjælpere!

Der er medvind på cykelstierne for Nabohjælp i Syd- og Sønderjylland. Og den har borgerne i politikredsen udnyttet til at rykke frem til en flot anden plads i feltet af nabohjælpere.

En opgørelse fra projekt Nabohjælp viser, at der nu er 5061 borgere i politikredsen, der har tilmeldt sig på www.nabohjælp.dk og dermed hjælper hinanden med at undgå indbrud. På førstepladsen ligger Nordsjællands Politi med 7390.

– Det er utroligt flot, at ideen om Nabohjælp nu ser ud til at slå an i vores del af landet. Det siger politikommissær Christian Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis kriminalpræventive sekretariat.

Når man gør antallet af nabohjælpere op pr 1000 indbyggere, er det fortsat

· Sønderborg kommune, som ligger på førstepladsen med 13,51 hjælper pr. 1000 indbyggere.

· På andenpladsen kommer Vejen kommune med 12,70.

· På tredjepladsen Haderslev med 11,73.

· På fjerdepladsen Esbjerg med 11,38.

· På femtepladsen Varde med 11,11.

· På sjettepladsen Aabenraa med 10,92.

· På syvendepladsen Fanø med 8,27.

· På ottendepladsen Tønder med 8,09.

Nabohjælp har vist sig at kunne forhindre op til 26 procent af indbruddene. Samtidig opklarer nabohjælpere en del indbrud, som allerede er sket. De kan ofte give politiet de oplysninger, der skal til for at pågribe tyvene. Det kan være informationer om mistænkelige personer eller biler i kvarteret.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *