Ikke-kategoriseret

Vold Den Røde Plads 7500 Holstebro Anmeldt: søndag 10-06-2012 00:39 Sket: 10/06/2012 00:35 Under bortvisning af aggressiv 35-årig gæst fra Thisted kommune, sparkede den 35-årige en dørmand i maveregionen. Den 35-årige blev fastholdt af dørmændene indtil patruljen ankom. Efter anholdelsen fortsatte den 35-årige sin aggressive opførsel, som i øvrigt blev rigt suppleret med fornærmelser overfor polititjenestemændene. Den 35-årige blev indsat i detentionen, og han er sigtet for vold mod en dørmand samt fornærmende udtalelser overfor polititjenestemænd. Vold Hazevej 7673 Harboøre Anmeldt: søndag 10-06-2012 16:15 Sket: 10/06/2012 03:30 To mænd på 21 år fra henholdsvis København og Lemvig kommuner var på hjem, efter at have været til ”Haze” festival. På grusvejen væk fra festivalpladsen, traf de tre jævnaldrende mænd. Efter en kort dialog, blev den ene af de tre voldelig, og tildelte den ene af de 21-årige en skalle, hvorved en fortand knækkede. Den forurettede og hans kammerat kan identificere den ene af de tre mænd. Sagen efterforskes. Indbrud i svømmehal/idrætsanlæg og lign. Søholt Parkvej 8600 Silkeborg Anmeldt: mandag 11-06-2012 01:22 Sket: 11/06/2012 01:07 Gerningsmand bryder dør til baggård op og indfinder sig ved et vindue ind til køkkenet. Dette vindue bryder gerningsmanden op og kravler indenfor. Der er i første omgang konstateret tyveri af noget slik og nogle sodavand. Indbrud i privat beboelse Nørretanderupvej 7400 Herning Anmeldt: søndag 10-06-2012 07:48 Sket: 10/06/2012 07:48 En 66-årig mandlig beboer vågner, da han hører en ”puslen” i soveværelset. Opdager en mand, der sidder på knæ foran natbordet, hvor gerningsmanden roder i natbordsskuffen. Den 66-årige råber gerningsmanden an, og griber fat i dennes ene skulder. Herefter trækker gerningsmanden noget der ligner en kniv eller en hobbykniv og truer med denne. Den 66-årige slipper sit tag, og gerningsmanden løber ud af huset. Politipatrulje til stedet. Undersøgelsen viser, at gerningsmanden har afmonteret en rude i et stuevindue, hvorefter gerningsmanden er kravlet stille og roligt indenfor. Gerningsmanden beskrives som A: mand, ca. 30 år, slank bygning, anvendte briller. Iført mørkeblå trøje og mørke benklæder. Indbrud i privat beboelse Albækvej 7400 Herning Anmeldt: søndag 10-06-2012 13:37 Sket: 09/06/2012 22:00 Til 10/06/2012 12:00 Gerningsmand bryder vindue op, hvorved indvendig haspe knækker. Kravler indenfor. Der stjæles tre B&O musikanlæg, fire B&O højttalere, en projekter, en designlampe ”Koglen”, 12 designstole ”7-er”, en kronhjort trofæ, et løveskind, fire kikkertsigte, smykker samt 13 PH udendørs kobberlamper. Indbrud i privat beboelse Fasanvej 7600 Struer Anmeldt: søndag 10-06-2012 14:25 Sket: 08/06/2012 12:45 Til 10/06/2012 14:20 Gerningsmand forsøger først at bryde hoveddør op, men må opgive. Herefter brydes et værelsesvindue op, og gerningsmanden kravler indenfor. Der stjæles Flora Danica smykker, en slipsenål og manchetknapper. Færdselsuheld Novej 6950 Ringkøbing Anmeldt: søndag 10-06-2012 20:56 Sket: 10/06/2012 20:56 En 21-årig mand fra Ringkøbing-Skjern kommune kører i bil ad Novej. Ved 1,1 kantpælen undviger han et rådyr, og mister herredømmet over bilen. Den 21-årige havner i grøften. Ingen personskade. Færdselsuheld Jernbanegade 7760 Hurup Thy Anmeldt: mandag 11-06-2012 01:11 Sket: 11/06/2012 01:10 En 41-årig kvinde fra Esbjerg kommune kører i bil ad Bredgade. Ved jernbaneoverskæringen mister hun herredømmet over bilen, og påkører et el-skab til styring af bom og lyssignal. Ingen personskade. Færdselsuheld og spirituskørsel Brandstrupvej 8840 Rødkærsbro Anmeldt: søndag 10-06-2012 21:41 Sket: 10/06/2012 21:37 En 27-årig mand fra Viborg kommune kører i bil ad Brandstrupvej. Han påkører et skilt, og flygter til fods. Træffer umiddelbart efter af patruljen. Alkometertesten viser en promille højere end tilladt. Anholdes og blodprøve udtaget. Han er sigtet for spirituskørsel samt flugt fra uheldsstedet. Spirituskørsel Enghavevej 7500 Holstebro Anmeldt: søndag 10-06-2012 00:05 Sket: 10/06/2012 00:04 En 58-årig mand fra Holstebro kommune standses rutinemæssigt på en lille knallert (knallert 30). Alkometertesten viser en promille højere end tilladt. Anholdes og blodprøve udtaget. Løsladt efter afhøring. Politi Døgnrapporter: Midt- og Vestjyllands Politi

Vold Den Røde Plads 7500 Holstebro Anmeldt: søndag 10-06-2012 00:39 Sket: 10/06/2012 00:35 Under bortvisning af aggressiv 35-årig gæst fra

Read More
Ikke-kategoriseret

Uddrag af Københavns Politis døgnrapport for søndag den 10. juni 2012Knivstikkeri, Pilestykket Søndag den 10. juni 2012 kl. 00.50 En 30-årig mand, blev under en tilsyneladende privat fest, skåret med en kniv og blev i forbindelse hermed påført et 20-30 cm lang og 4-5 cm dybt snitsår under venstre arm. En 25-årig kvinde blev slået med en flaske i hovedet. Begge de tilskadekomne blev indbragt til hospital. Efterfølgende blev en 33-årig mand anholdt. Han vil senere blive fremstillet i dommervagten. Vold, Dampfærgevej Søndag den 10. juni 2012 kl. 07.46 En 24-årig mand blev af personalet anholdt på Oslo båden, da denne havde kurs mod Danmark. Den 24-årige mistænkes for at have påført en 22-årig mand en flænge på ca. 3,5 cm omkring strubehovedet. Den tilskadekomne, som er uden for livsfare, blev behandlet på færgen af sundhedspersonale og efterfølgende overført til Rigshospitalets traumecenter. Den anholdte blev senere fremstillet i dommervagten og her besluttede dommeren sig for at varetægtsfængsle ham i 22 dage. Trusler, P.G. Rams Allé Søndag den 10. juni 2012 kl. 14.27 Tre yngre mænd på 20, 21 og 26 år blev anholdt efter at de havde truet en 21-årig til at oplyse en adresse, hvor en ekskæreste, til en af de tre yngre mænd, opholdt sig. Da de tre yngre mænd lidt senere mødte op på adressen blev de mødt af politiet, som forinden var blevet tilkaldt. Efter endt afhøring blev de tre yngre mænd igen løsladt. Fald fra altan på 4. sal, Mjølnerparken Søndag den 10. juni 2012 kl. 19.26 En 17-årig pige slap tilsyneladende utroligt heldigt efter et fald fra en altan på 4. sal. Lidt voldsom leg på altanen resulterede tilsyneladende i, at den 17-årige mistede grebet i et dørhåndtag og hun fik herved overbalance og faldt ned fra 4. sal. Heldigvis faldt den 17-årige pige ned i en større hæk og det konstateredes på Rigshospitalets traumecenter, at skaderne var begrænset til tre afbrækkede spidser på lændehvirvel og skaderne heler af sig selv. Røveri, Glommensgade Søndag den 10. juni 2012 kl. 20.56 Der indløb til politiet en anmeldelse om, at en yngre mand var blevet lokket til gerningsstedet af en bekendt og at han her blev antastet af en mand, som truede offeret til at aflevere en guldkæde. Gerningsmanden blev beskrevet som: A: Yngre mand, tyrker, 16-17 år. Han var iført lyse jeans, sort hætte på jakke. Han var bevæbnet med en sort pistol med sølv og guld skrift. Det lykkedes ikke umiddelbart, i forbindelse med politiets søgning, at anholde gerningsmanden Politi Døgnrapporter: Københavns Politi

Uddrag af Københavns Politis døgnrapport for søndag den 10. juni 2012 Knivstikkeri, Pilestykket Søndag den 10. juni 2012 kl. 00.50

Read More
Ikke-kategoriseret

Udvalgte hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport i perioden fra fredag den 8. juni 2012 kl. 07.00 til mandag den 11. juni 2012 kl. 07.00. Anholdt for vold i Brøndby Fredag den 8. juni kl. 1021 blev vold anmeldt på Brøndbyvestervej. Politiet ankom til stedet. En 52-årig mand kom formentlig op at diskutere med en 46-årig. Den 46-årige slog ham en ølflaske, så den smadrede. Den 52-årige måtte en tur på skadestuen. Gerningsmanden blev anholdt og kørt til politigården i Albertslund. Efter afhøringen blev han løsladt. Han erkendte. Indbrudstyv efterlyses i Rødovre Fredag den 8. juni kl. 1054 anmeldte en 57-årig mand, at han netop (cirka kl. 1043) havde været udsat for indbrud i sit hjem på Fundersvej. En patrulje kørte til stedet. Manden forklarede, han kom hjem og opdagede, vinduet til sit kontor stod åbent. Han løb hen til vinduet og så en mand stå inde på kontoret. Han råbte så højt, han kunne. Manden råbte noget uforståeligt igen – formentlig for at advare en medgerningsmand – og løb ind i huset. Umiddelbart efter kom gerningsmanden frem på østsiden af huset, hvor han maste sig gennem hækken til en grund i retning Lysbrovej. Gerningsmanden beskrives som: Mand. Anden etnisk baggrund end dansk. 20-25 år. 180 cm høj og slank af bygning med kort, sort hår. Iført mørk trøje og mørke bukser. Medbragte en stor sort skuldertaske. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske i dagtimerne på hverdage til vicepolitikommissær Jens Per Yndgaard på telefon 72 58 76 99, Lokalpolitiet i Hvidovre, eller på telefon 43 86 14 48. Indbrud i Herlev Fredag den 8. juni kl. 1504 blev indbrud anmeldt i en villa på Tibbevangen. Politiet kørte til stedet. Ukendte gerningsmænd brød et vindue op og stjal blandt andet elektronisk udstyr og et kørekort. Indbrud i Herlev Fredag den 8. juni kl. 1515 blev indbrud anmeldt i en lejlighed på Egebjerg Bygade. Politiet ankom til stedet. Ukendte gerningsmænd brød en dør op og gennemrodede lejligheden. Der blev blandt andet stjålet et kamera og kontanter. Anholdt for butikstyveri i Ishøj Fredag den 8. juni kl. 1642 blev butikstyveri anmeldt i et supermarked på Ishøj Lille Torv. Fire gerningsmænd fyldte medbragte tasker op med tøj. Tre af gerningsmændene gik hen til en mur og gjorde holdt. De ville sandsynligvis kaste taskerne over muren. Da vagten henvendte sig til dem stak de af. Vagten fik dog fanget en 29-årig mand. Han blev tilbageholdt, indtil politiet ankom til stedet. Han blev anholdt og kørt til Albertslund politigård. Han fik en bøde og blev dagen efter fremstillet i et grundlovsforhør med henblik på udvisning. Butikstyveri i Vallensbæk Fredag den 8. juni kl. 1943 blev butikstyveri anmeldt i en dagligvareforretning på Stationsstien. To gerningsmænd på 18 og 16 år stjal varer i forretningen og forsøgte at køre fra stedet. Det lykkedes dem ikke, da de blev afspærret vejen af en anden bil. De blev begge anholdt og kørt til politigården i Albertslund. Efter afhøringen blev de løsladt. Den ene erkendte delvist. Den anden nægtede Brand i Albertslund Lørdag den 9. juni kl. 1428 blev en brand anmeldt i Vædderens Kvarter. Politi og brandvæsen ankom til stedet. En af husets beboere havde røget en cigaret. Den blev slukket og smidt i en skraldespand. Et par timer senere gik der ild skraldespanden og antændte den og en vasketøjskurv. Ingen skade på ejendommen kun sodskader. Ingen personer kom til skade. Anholdt for spritkørsel i Ishøj Lørdag den 9. juni kl. 1725 blev en 28-årig mand fra Ishøj rutinemæssigt standset på Pilemøllevej. Han blev alkotestet til over det tilladte. Det viste sig, at han også var påvirket af stoffer. Han blev anholdt og kørt til Albertslund politistation for at taget en blodprøve. Han blev sigtet både for at køre spirituskørsel og køre bil selvom han var påvirket af euforiserende stoffer. Efter afhøringen blev han løsladt. Han erkendte. Røveri i Herlev Lørdag den 9. juni kl. 2252 blev røveri af en knallert anmeldt ved Herlev Hospital. Politiet kørte til stedet. En 15-årig fra Herlev blev passet op af to gerningsmænd, der forlangte, at han kørte dem til Hjortegården. Det nægtede han, og de hev ham i kraven og satte ham op bag på knallerten, mens de selv satte sig foran. De kørte til Hospitalsparken og satte ham af. Da den 15-årige forlangte sin knallert tilbage, gav den ene gerningsmænd ham en lussing. Han prøvede at få fat i nøglen, der sad i tændingen, og han fik en lussing til. Da han forsøgte at ringe efter hjælp, tog de hans mobil fra ham. Gerningsmændene beskrives som: A. Mand, 17-19 år, dansk talende, anden etnisk baggrund end dansk, ca. 175 cm høj, spinkel til almindelig af bygning, karseklippet. Iført mørkeblå hættetrøje og sandfarvet vest B. Mand, 17-19 år, dansk talende, anden etnisk baggrund end dansk, ca. 185-190 cm høj, kraftig af bygning, kort sort hår, lidt skæg på hagen og op langs kindbenene. Iført mørkt tøj. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske i dagtimerne på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Borgervendt Gladsaxe, eller på telefon 43 86 14 48. Anholdt for at køre stofpåvirket i Herlev Søndag den 10. juni kl. 0110 blev en 23-årig fra Herlev rutinemæssigt standset på Herlev Hovedgade. Han var i besiddelse af 4,5 gram hash og lidt kokain. Hans bopæl blev ransaget og her fandt politiet 20,2 gram hash. Han blev sigtet for at køre bil stofpåvirket og sigtet for salg af narkotika. Han erkendte at køre bil stofpåvirket. Anholdt for spritkørsel i Ballerup Søndag den 10. juni kl. 0330 blev en 22-årig mand fra Herlev rutinemæssigt standset i Lautrupparken. En alkometer test viste en promille over det tilladte. Han blev anholdt og kørt til Albertslund politigård for at få taget en blodprøve. Han blev løsladt efter afhøringen. Han erkendte. Tricktyv efterlyses i Rødovre Søndag den 10. juni kl. 1127 anmeldte en 54-årig kvinde på Valhøjs Allé, at hun natten mellem lørdag og søndag mellem kl. 0200 og 0300 havde været udsat for tricktyveri. En patrulje kørte ud til kvinden. Hun forklarede, hun om natten var på pizzeria på Jyllingevej i Vanløse, hvor hun faldt i snak med en ukendt mand. Manden kørte hende efterfølgende hjem og lånte i den forbindelse hendes toilet. Næste dag opdagede hun, der manglede kontanter i euro og kroner, en bærbar pc og et kamera, og kontaktede politiet. Gerningsmanden beskrives som: Mand, mørk i huden. Almindelig af bygning og 170-175 cm høj med kort, mørkt, krøllet og kraftigt hår. Iført lyseblå cowboybukser og mørk jakke. Talte godt dansk. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske i dagtimerne på hverdage til vicepolitikommissær Jens Per Yndgaard på telefon 72 58 76 99, Lokalpolitiet i Hvidovre, eller på telefon 43 86 14 48. Vær skeptisk Københavns Vestegns Politi opfordrer ældre medborgere til at være skeptiske, når personer, man ikke kender eller venter besøg af, henvender sig. Tricktyve er snu og finder på mange påskud for at blive lukket ind, men man kan selv gøre noget for at beskytte sig mod dem: Åben ikke for nogen, du ikke kender eller venter besøg af Før du åbner: Find ud af, om du kender vedkommende eller om ærindet er legalt. Brug dørspionen eller spørg igennem døren. Husk: Før en håndværker eller lign. kommer, er det ofte varslet på forhånd Ring hurtigt til politiet – 43 86 14 48 eller 114 – hvis du oplever noget mistænkeligt i forhold til tricktyveri Kvindelig tricktyv efterlyses i Herlev Søndag den 10. juni kl. 1158 anmeldte en 86-årig kvinde på Højbjergvej, at hun om lørdagen kl. 1425 var udsat for tricktyveri. En patrulje kørte ud til kvinden. Hun forklarede, en udenlandsk kvinde på cirka 25 år ringede på døren til hendes lejlighed. Under påskud af at skulle aflevere 200 kroner til forurettede, som hun angiveligt havde glemt at få tilbage i Fakta, skaffede kvinden sig adgang til forurettedes hjem. De gik ud i køkkenet og talte sammen et par minutter for åben dør til resten af lejligheden. Forurettede tog ikke imod pengene, da det ikke var hendes, og kort efter forlod kvinden stedet. Den 86-årige opdagede først om søndagen, der var taget kontanter og et udløbet pas. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske i dagtimerne på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Borgervendt Gladsaxe, eller på telefon 43 86 14 48. Vær skeptisk Københavns Vestegns Politi opfordrer ældre medborgere til at være skeptiske, når personer, man ikke kender eller venter besøg af, henvender sig. Tricktyve er snu og finder på mange påskud for at blive lukket ind, men man kan selv gøre noget for at beskytte sig mod dem: Åben ikke for nogen, du ikke kender eller venter besøg af Før du åbner: Find ud af, om du kender vedkommende eller om ærindet er legalt. Brug dørspionen eller spørg igennem døren. Husk: Før en håndværker eller lign. kommer, er det ofte varslet på forhånd Ring hurtigt til politiet – 43 86 14 48 eller 114 – hvis du oplever noget mistænkeligt i forhold til tricktyveri Kørte stofpåvirket i stjålet bil i Gladsaxe Søndag den 10. juni kl. 2116 standsede en patrulje rutinemæssigt en personbil i Høje Gladsaxe. Der lugtede af hash i bilen, og føreren, 19 år fra Kbh. Ø, havde ikke gyldigt kørekort. Bilen viste sig også at være stjålet. Manden blev anholdt, sigtet for kørsel i frakendelsestiden og stofpåvirket samt for brugstyveri, og bragt til politigården i Albertslund til blodprøveudtagning. Manden erkender kørsel i frakendelsestiden, men nægter de to øvrige forhold. Politi Døgnrapporter: Københavns Vestegns Politi

Udvalgte hændelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport i perioden fra fredag den 8. juni 2012 kl. 07.00 til mandag den

Read More
Ikke-kategoriseret

INDBRUD I det forløbne døgn har politiet modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse: Hyllested, Hyllestedvej, Hus, Tirsdag klokken 0.00 – mandag klokken 8, Div. elhåndværktøj samt div. Byggematerialer. Skælskør, Mølleager, Hus, Mandag klokken 14.15 – 23.50, Kontanter og guldsmykker. Slagelse, Arnskovsvej, Lejlighed, Lørdag klokken 16 – mandag klokken 12., Intet stjålet. SLAGELSE To havde heroin Ved en ransagning i en lejlighed i Oehlenschlægersgade i Slagelse fandt politiets specialpatrulje 2,5 gram heroin hos en 30-årig kvinde fra Ringsted og 0,2 gram heroin hos en 55-årig mand fra Slagelse. De blev begge sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. FAXE 46-årig anholdt i Haslev Mandag klokken 15.07 anmeldte forbipasserende, at en mand vaklede rundt ved stationen og i ventesalen på Haslev station. Den pågældende virkede påvirket og kunne ikke klare sig selv, og der blev derfor tilkaldt en ambulance. Der var tale om en 46-årig mand fra Sakskøbing, som efter et tjek i ambulancen blev anholdt klokken 16.30 og taget med til politistationen i Næstved, hvor han sov rusen ud. Den 46-årig blev løsladt igen klokken 21.35. VORDINGBORG Fik konfiskeret bilen Mandag klokken 21.43 standsede politiet en 37-årig mand fra Kalvehave, som kom kørende ad Næbvej ved Rødegårds Alle i Præstø. Den 37-årige var i forvejen frakendt kørekortet og var tidligere blevet standset flere gange for at køre uden kørekort. Han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og politiet konfiskerede bilen på grund af de tidligere sager. GULDBORGSUND Kørte i en bil uden nummerplader Under patrulje mandag klokken 17.10 opdagede to betjente en VW Golf, der kørte ad Brovejen i Nykøbing. Bilen var uden nummerplader, og betjentene ville derfor standse den. Det var bilisten ikke lige indstillet på, og han forsøgte i første omgang at køre fra politiet. I Jernbanegade smed han bilen fra sig og stak af sammen med en passager. De blev dog begge løbet op af politiet. Passageren, en 23-årig mand fra Nykøbing, blev løsladt efter at have været anholdt kortvarigt, mens føreren – en 22-årig mand fra Vesløs – blev anholdt og sigtet for kørsel i frakendelsestiden og for at køre i en bil, der ikke var indregistreret eller forsikret. Den 22-årige blev taget med til politistationen i Nykøbing og løsladt efter afhøring klokken 17.50. LOLLAND 20-årig kvinde anholdt efter vold En 20-årig kvinde fra Rødby blev mandag klokken 18.45 anholdt og sigtet for kvalificeret vold. Den 20-årige havde overfaldet en 19-årig kvinde på Maribo banegård i Jernbanegade i Maribo. Efter en diskussion om nogle penge slog den 20-årige den anden kvinde i ansigtet og sparkede hende på overkroppen, mens hun lå ned. Politiet kom til stedet klokken 17.49 og afhørte den 19-årige og nogle vidner, og klokken 18.45 blev den 20-årig anholdt på en adresse i Maribo. Hun skal nu afhøres nærmere af politiet. Politi Døgnrapporter: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Tags: LollandRødbyGuldborgsundVordingborgFaxeSlagelseSkølskør

INDBRUD I det forløbne døgn har politiet modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse: Hyllested, Hyllestedvej, Hus, Tirsdag klokken

Read More
Ikke-kategoriseret

241011 kl. 0700 til tirsdag 251011 kl. 0700Uddrag af døgnrapport fra mandag 241011 kl. 0700 til tirsdag 251011 kl. 0700. Afluring af pinkoder m.v. – Ringsted En 32-årig polsk statsborger blev torsdag den 20. oktober 2011 kl. 0930 anholdt og sigtet for flere tilfælde af tyveri af punge og tasker samt afluring af pinkoder i Ringsted. Den 32-årige blev fremstillet i grundlovsforhør fredag den 21. oktober 2011, hvor han blev varetægtsfængslet til den 17. november 2011. Lokalpolitiet i Ringsted har efterforsket sagen siden 10. maj 2011, og den 12. september 2011 efterlyste politiet gerningsmanden, der mistænktes for at aflure pinkoder og dernæst stjæle pung eller taske med betalingskort. Inden de forurettede havde nået at anmelde tyveriet eller få spærret deres kort, havde gerningsmanden hævet penge fra kortet i en betalingsautomat. Politiet har formodning om, at andre personer benytter samme fremgangsmåde til at hæve på stjålne kort i Ringsted-området. Lokalpolitiet i Ringsted hører derfor meget gerne fra vidner, der ser mistænkelige personer ved eller i nærheden af hæve- og betalingsautomater. Ring til politiet på tlf. 114. Hærværk – Roskilde Kl. 0800 modtog politiet anmeldelse op hærværk på Lindebjergskolen i Gundsølille, begået 141011 kl. 1600 – 171011 kl. 0800. Gerningsmændene havde løbet omkring på skolens flade tag, hvor de havde forårsaget omfattende ødelæggelse af inddækningen på det nyopførte ventilationsanlæg. Lokalpolitiet i Roskilde er interesseret i at høre fra vidner eller andre, der kan komme med oplysninger til sagen. Kontakt politiet på 114. Hærværk – Køge Kl. 0906 modtog politiet anmeldelse om hærværk mod Holmebæk Skolen i Herfølge, begået 141011 kl. 1600 – 171011 kl. 0630. En rude var knust, 15-20 m2 teglsten var revet ned og ødelagt, flere ventilationsanlæg var revet ud og ødelagt, samt 1 overvågningskamera var ødelagt. Lokalpolitiet i Køge er interesseret i at høre fra vidner eller andre, der kan komme med oplysninger til sagen. Kontakt politiet på 114. Færdselsuheld – Holbæk Kl. 1631 skete et færdselsuheld på Landevejen i Gislinge, hvor en 38-årig kvinde kørte i personbil mod vest. Af ukendt årsager kørte bilen ud i rabatten i den modgående kørebane, hvorefter den 38-årige mistede herredømmet over bilen og væltede rundt. Politiet har ikke kendskab til, at den 38-årige skulle være kommet alvorligt til skade. Tricktyveri – Køge Kl. 1634 modtog politiet anmeldelse om, at en 86-årig kvinde fra Køge havde været udsat for tricktyveri på stisystemet ved skoven ved Kongsberg Alle i Køge. To 25-30 årige engelsktalende mænd – formentlig østeuropæere – havde stoppet den 86-årige. Den 86-årige forstod ikke hvad mændene sagde og husker ikke hændelsen særligt godt, men de to mænd havde taget hendes guldarmbånd og –halskæde. Indbrud i villa – Holbæk Kl. 1708 modtog politiet anmeldelse om, at der netop havde været begået indbrud på Stengårdsvej i Lunderød ved Tølløse, og at anmelderens 18-årig søn havde eftersat gerningsmændene, der var kørt fra stedet i en ældre hvid Mercedes Sprinter med polske nummerplader. Den 18-årige holdt kontakt med politiet, der kørte mod stedet med flere patruljer. Den 18-årige oplyste, at ”gerningskøretøjet” kørte mod Ruds Vedby og Dianalund. Desværre tabte han køretøjet af syne på Sorøvej, og det lykkedes ikke politiet at finde det trods rundering i området. Indbruddet i villaen var begået ved rudeknusning, og der var stjålet bl.a. smykker, kamera og pengebokse med kontanter. Færdselsuheld – Roskilde Kl. 1920 skete et færdselsuheld på Hastrupvej i Gadstrup, hvor en 19-årig mand kørte i østlig retning. Den 19-årige mistede pludselig herredømmet over køretøjet og skred ud i grøften, hvor den rullede rundt på en mark. Den 19-årige blev kørt på sygehus til kontrol. Spirituskørsel og færdselsuheld – Holbæk Natten til tirsdag bemærkede en patrulje en personbil, der kørte med høj fart fra Smedelundsgade og ad Labæk mod øst. Patruljen kørte efter og signalerede med udrykningssignaler, at føreren af bilen skulle standse. Føreren fortsatte dog med høj hastighed ad Munkholmvej, Kattegatsvej og Anders Larsensvej. På Præstevænget kørte føreren ind over et fortov, mistede herredømmet over bilen og fortsatte ind gennem en hæk. Føreren af bilen – en 50-årig mand fra Holbæk – oplyste, at han havde forsøgt at køre fra politiet, fordi han havde drukket for meget. Den 50-årige lugtede kraftigt af spiritus, og han blev anholdt kl. 0210 og taget med på politistationen, hvor han fik taget blodprøve. Politi Døgnrapporter: Midt- og Vestsjællands PolitiTags: IndbrudFærdselsuheldRingstedpinkodertricktyverispirituskørselKøgeRoskildepolakhærvørkHolbæk

241011 kl. 0700 til tirsdag 251011 kl. 0700 Uddrag af døgnrapport fra mandag 241011 kl. 0700 til tirsdag 251011 kl.

Read More