05-02-2015Uddrag af døgnrapport fra onsdag 040215 kl. 0700 til torsdag 050215 kl. 0700. Døgnrapport 040215 – 050215 Tidspunkt: 05/02-2015 Færdselsuheld – Københavnsvej, Køge Kl. 0742 fik politiet en anmeldelse om et færdselsuheld i krydset Københavnsvej-Egedesvej, hvor to biler var stødt sammen. En 43-årig kvinde fra Solrød Strand kørte i sin personbil i nordlig retning ad Københavnsvej. I krydset ved Egedesvej svingede hun til venstre og stødte herunder sammen med en modkørende personbil ført af en 37-årig kvinde fra Nykøbing F. Ingen af parterne kom til skade, men der skete skade på de to køretøjer. Det sydgående spor på Københavnsvej var kortvarigt spærret i forbindelse med fjernelse af køretøjerne. Børn lokket med slik – Køgevej, Ringsted Kl. 1410 anmeldte forældrene til to piger på 9 og 10 år fra Ringsted, at pigerne kl. ca. 1330 på Køgevej ved en restaurant var blevet kontaktet af en udenlandsk mand, da de var på vej hjem til den enes bopæl i Ringsted. Manden oplyste dem om, at han havde vundet i lotto, og at han tilbød dem at komme med hen at købe slik. Pigerne afslog, og da manden igen tilbød at købe slik sammen med dem, løb de fra stedet til deres SFO på en nærliggende skole. Skolen kontaktede pigernes forældre, som anmeldte episoden til politiet. Da de løb fra stedet, kom en dansk mand gående til stedet og talte kortvarigt med den udenlandske mand. De to mænd blev af pigerne beskrevet som: A: mand, ca. 40 år, udenlandsk af udseende, 160-170 cm høj, sort glat hår, muligt skægstubbe, iført sort vatteret vinterjakke, sorte bukser, sorte sko, talte dansk – muligt med accent – og tilbød at købe slik; og B: mand, ca. 25 år, dansk af udseende, ca. 170 cm høj, lyst hår, lyse skægstubbe som fuldskæg, iført sort strikhue, sort jakke, grå bukser, sorte sko, rygende på en cigaret. Lokalpolitiet i Ringsted hører gerne fra personer, der har bemærket A på Køgevej, eller som kan give oplysninger om både As og Bs identitet. Politiet er interesseret i at tale med B som vidne og med A for at få klarlagt årsagen til hans henvendelse til pigerne. Kontakt politiet på tlf. 114. Flere butikstyverier – Klosterparks Allé, Ringsted Kl. 1444 anmeldte personalet i Helly Hansen-butikken, at fire mænd netop havde stjålet en skijakke, hue og skisokker fra butikken, ligesom de også havde forsøgt at stjæle nogle skibukser, men fik dem ikke med. De var kørt fra stedet i en personbil, hvis nummerplade den ansatte, der var løbet efter dem, havde aflæst og videregivet til politiet i forbindelse med anmeldelsen. Politiet ledte efter butikstyvene og deres bil, som politiet kl. ca. 1630 fandt kørende på Næstvedvej, Ringsted. I bilen var en 23-årig mand fra Lille-Skensved, en 23-årig mand fra Borup og to mænd på 22 år fra Køge. Alle fire blev anholdt som mistænke for butikstyveri. Ved ransagning af bilen fandt politiet ud over det stjålne tøj fra Helly Hansen yderligere en RayBan-solbrille fra Thiele og to par sko fra butikken SAMS. Da ingen af de fire ikke kunne fremvise nogen kvittering for disse effekter, blev de alle anholdt for tyveri af effekterne, som de respektive butikker oplyste at mangle efter de fire mænds besøg i butikkerne tidligere i dag. Efter afhøring til tyveri-sagerne til en samlet værdi af ca. 5000 kr. løslod politiet de fire sigtede, som senere vil høre nærmere fra politiet, når deres sager skal afgøres. Målrettet hastighedskontrol – Frederiksborgvej, Roskilde Kl. 1530 indledte politiet en mål rettet kontrol af bilisternes hastighed på Frederiksborgvej, hvor hastigheden blev målt med et laser-apparat. I tiden frem til kl. 1730 afslørede politiet følgende overtrædelser: 10 bilister blev sigtet for at have kørt hurtigere end de tilladte 80 km/t, heraf kørte 4 så hurtigt, at de ud over bøden også får et klip i kørekortet. Højeste hastighed blev målt til 124 km/t. 1 sag vedr. brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen. Færdselsuheld – Frederiksborgvej, Gerdrup, Roskilde Kl. 1834 fik politiet via alarm 112 melding om et færdselsuheld, hvor to personbiler var kørt frontalt sammen. Det viste sig, at en 66-årg kvinde fra Roskilde under kørsel i sydlig retning i sin personbil af ukendte årsager kom over i modsatte kørebanehalvdel. Her stødte hun frontalt sammen med en anden personbil ført af en 34-årig mand fra Jyllinge, der forsøgte at undvige. Begge biler fik store skader som følge af sammenstødet, og den 34-årige måtte redningsberedskabet redde ud ved at skære taget af bilen. Begge blev indbragt til skadestuen i Køge til undersøgelse og behandling for lettere personskade, idet begge parter konstateret brud på en arm. Indtil oprydning på uheldsstedet var afsluttet kl. ca. 1930, måtte trafikken ledes forbi uheldsstedet via cykelstien. Butikstyveri – Over Bølgen, Greve Kl. 1918 anmeldte en butikskontrollant i Bilka, at en udenlandsk mand var tilbageholdt efter tyveri af et par sko. Politiet anholdt og sigtede en 29-årig mand fra Rumænien for tyveri af et par Nike-sko til en værdi af 699 kr. Den sigtede var kort forinden kommet ind i supermarkedet iført træsko, som han havde stillet fra sig og taget de stjålne sko på, inden han gik gennem kassen uden at betale. Den 29-årige fik sagen afgjort straks med en bøde og blev løsladt efter betaling af den. Spirituskørsel – Holbækmotorvejen, Roskilde Kl. 2013 anholdt og sigtede politiet en 34-årig mand fra Svinninge for spirituskørsel i en personbil i østlig retning på motorvejen. En anden bilist havde anmeldt hans usikre kørsel til politiet. Den 34-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Spirituskørsel – Horsevænget, Viby Sj. – Roskilde Kl. 2049 anholdt og sigtede politiet en 70-årig mand fra Viby Sj. for spirituskørsel i en personbil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve. Butikstyveri – Madvigs Plads, Nykøbing Sj. – Odsherred Kl. 2112 anmeldte personalet i Netto, at to mænd kl. ca. 1745 havde forladt stedet efter tyveri en indkøbskurv fyldt med mad- og drikkevarer. Den ene af mændene havde spurgt en kassemedarbejder, om han kunne købe noget kul. Da medarbejderen havde undersøgt dette, stak de to mænd af med varerne og kørte ifølge et vidne hastigt fra stedet i en sort stationcar. De to mænd beskrives som: A: Mand, Dansk af udseende, 20-30 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hårlængde: Kort, Iført: Sort North Face jakke, blå hættetrøje, mørke cowboybukser, røde/hvide gummisko og bar en blå kasket; B: Mand, Dansk af udseende, 20-30 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Har formentlig mørkt hår, Iført: Sort North Face jakke, gråt joggingtøj og bar en sort kasket. Politiet forsøger nu at få A og B identificeret ud fra eventuelle overvågningsfotos i supermarkedet. Lokalpolitiet i Nykøbing Sjælland / Holbæk hører gerne fra personer, der kan give oplysninger om As og Bs identitet eller deres køretøj. Kontakt politiet på tlf. 114. Færdselsuheld – Holbækmotorvejen, Gevninge, Roskilde – Lejre Kl. 2358 kørte en 21-årig mand fra Skibby ad motorvejen i vestlig retning i en personbil. Pludselig blev han påkørt bagfra af en personbil ført af en 20-årig mand fra Svinninge. Den 21-årige blev indbragt til kontrol på skadestuen i Holbæk, men var sluppet fra uheldet med diverse knubs. Et bugseringsselskab fjernede bilerne fra vejen, så begge vognbaner efter ca. 1 time igen var farbare. Politi Døgnrapporter: Midt- og Vestsjællands Politi

05-02-2015

Uddrag af døgnrapport fra onsdag 040215 kl. 0700 til torsdag 050215 kl. 0700.

Døgnrapport 040215 – 050215

Tidspunkt: 05/02-2015

Færdselsuheld – Københavnsvej, Køge

Kl. 0742 fik politiet en anmeldelse om et færdselsuheld i krydset Københavnsvej-Egedesvej, hvor to biler var stødt sammen. En 43-årig kvinde fra Solrød Strand kørte i sin personbil i nordlig retning ad Københavnsvej. I krydset ved Egedesvej svingede hun til venstre og stødte herunder sammen med en modkørende personbil ført af en 37-årig kvinde fra Nykøbing F. Ingen af parterne kom til skade, men der skete skade på de to køretøjer. Det sydgående spor på Københavnsvej var kortvarigt spærret i forbindelse med fjernelse af køretøjerne.

Børn lokket med slik – Køgevej, Ringsted

Kl. 1410 anmeldte forældrene til to piger på 9 og 10 år fra Ringsted, at pigerne kl. ca. 1330 på Køgevej ved en restaurant var blevet kontaktet af en udenlandsk mand, da de var på vej hjem til den enes bopæl i Ringsted. Manden oplyste dem om, at han havde vundet i lotto, og at han tilbød dem at komme med hen at købe slik. Pigerne afslog, og da manden igen tilbød at købe slik sammen med dem, løb de fra stedet til deres SFO på en nærliggende skole. Skolen kontaktede pigernes forældre, som anmeldte episoden til politiet. Da de løb fra stedet, kom en dansk mand gående til stedet og talte kortvarigt med den udenlandske mand. De to mænd blev af pigerne beskrevet som: A: mand, ca. 40 år, udenlandsk af udseende, 160-170 cm høj, sort glat hår, muligt skægstubbe, iført sort vatteret vinterjakke, sorte bukser, sorte sko, talte dansk – muligt med accent – og tilbød at købe slik; og B: mand, ca. 25 år, dansk af udseende, ca. 170 cm høj, lyst hår, lyse skægstubbe som fuldskæg, iført sort strikhue, sort jakke, grå bukser, sorte sko, rygende på en cigaret.

Lokalpolitiet i Ringsted hører gerne fra personer, der har bemærket A på Køgevej, eller som kan give oplysninger om både As og Bs identitet. Politiet er interesseret i at tale med B som vidne og med A for at få klarlagt årsagen til hans henvendelse til pigerne. Kontakt politiet på tlf. 114.

Flere butikstyverier – Klosterparks Allé, Ringsted

Kl. 1444 anmeldte personalet i Helly Hansen-butikken, at fire mænd netop havde stjålet en skijakke, hue og skisokker fra butikken, ligesom de også havde forsøgt at stjæle nogle skibukser, men fik dem ikke med. De var kørt fra stedet i en personbil, hvis nummerplade den ansatte, der var løbet efter dem, havde aflæst og videregivet til politiet i forbindelse med anmeldelsen. Politiet ledte efter butikstyvene og deres bil, som politiet kl. ca. 1630 fandt kørende på Næstvedvej, Ringsted. I bilen var en 23-årig mand fra Lille-Skensved, en 23-årig mand fra Borup og to mænd på 22 år fra Køge. Alle fire blev anholdt som mistænke for butikstyveri. Ved ransagning af bilen fandt politiet ud over det stjålne tøj fra Helly Hansen yderligere en RayBan-solbrille fra Thiele og to par sko fra butikken SAMS. Da ingen af de fire ikke kunne fremvise nogen kvittering for disse effekter, blev de alle anholdt for tyveri af effekterne, som de respektive butikker oplyste at mangle efter de fire mænds besøg i butikkerne tidligere i dag. Efter afhøring til tyveri-sagerne til en samlet værdi af ca. 5000 kr. løslod politiet de fire sigtede, som senere vil høre nærmere fra politiet, når deres sager skal afgøres.

Målrettet hastighedskontrol – Frederiksborgvej, Roskilde

Kl. 1530 indledte politiet en mål rettet kontrol af bilisternes hastighed på Frederiksborgvej, hvor hastigheden blev målt med et laser-apparat. I tiden frem til kl. 1730 afslørede politiet følgende overtrædelser:

10 bilister blev sigtet for at have kørt hurtigere end de tilladte 80 km/t, heraf kørte 4 så hurtigt, at de ud over bøden også får et klip i kørekortet. Højeste hastighed blev målt til 124 km/t.

1 sag vedr. brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen.

Færdselsuheld – Frederiksborgvej, Gerdrup, Roskilde

Kl. 1834 fik politiet via alarm 112 melding om et færdselsuheld, hvor to personbiler var kørt frontalt sammen. Det viste sig, at en 66-årg kvinde fra Roskilde under kørsel i sydlig retning i sin personbil af ukendte årsager kom over i modsatte kørebanehalvdel. Her stødte hun frontalt sammen med en anden personbil ført af en 34-årig mand fra Jyllinge, der forsøgte at undvige. Begge biler fik store skader som følge af sammenstødet, og den 34-årige måtte redningsberedskabet redde ud ved at skære taget af bilen. Begge blev indbragt til skadestuen i Køge til undersøgelse og behandling for lettere personskade, idet begge parter konstateret brud på en arm. Indtil oprydning på uheldsstedet var afsluttet kl. ca. 1930, måtte trafikken ledes forbi uheldsstedet via cykelstien.

Butikstyveri – Over Bølgen, Greve

Kl. 1918 anmeldte en butikskontrollant i Bilka, at en udenlandsk mand var tilbageholdt efter tyveri af et par sko. Politiet anholdt og sigtede en 29-årig mand fra Rumænien for tyveri af et par Nike-sko til en værdi af 699 kr. Den sigtede var kort forinden kommet ind i supermarkedet iført træsko, som han havde stillet fra sig og taget de stjålne sko på, inden han gik gennem kassen uden at betale. Den 29-årige fik sagen afgjort straks med en bøde og blev løsladt efter betaling af den.

Spirituskørsel – Holbækmotorvejen, Roskilde

Kl. 2013 anholdt og sigtede politiet en 34-årig mand fra Svinninge for spirituskørsel i en personbil i østlig retning på motorvejen. En anden bilist havde anmeldt hans usikre kørsel til politiet. Den 34-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

Spirituskørsel – Horsevænget, Viby Sj. – Roskilde

Kl. 2049 anholdt og sigtede politiet en 70-årig mand fra Viby Sj. for spirituskørsel i en personbil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve.

Butikstyveri – Madvigs Plads, Nykøbing Sj. – Odsherred

Kl. 2112 anmeldte personalet i Netto, at to mænd kl. ca. 1745 havde forladt stedet efter tyveri en indkøbskurv fyldt med mad- og drikkevarer. Den ene af mændene havde spurgt en kassemedarbejder, om han kunne købe noget kul. Da medarbejderen havde undersøgt dette, stak de to mænd af med varerne og kørte ifølge et vidne hastigt fra stedet i en sort stationcar. De to mænd beskrives som: A: Mand, Dansk af udseende, 20-30 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hårlængde: Kort, Iført: Sort North Face jakke, blå hættetrøje, mørke cowboybukser, røde/hvide gummisko og bar en blå kasket; B: Mand, Dansk af udseende, 20-30 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Har formentlig mørkt hår, Iført: Sort North Face jakke, gråt joggingtøj og bar en sort kasket. Politiet forsøger nu at få A og B identificeret ud fra eventuelle overvågningsfotos i supermarkedet.

Lokalpolitiet i Nykøbing Sjælland / Holbæk hører gerne fra personer, der kan give oplysninger om As og Bs identitet eller deres køretøj. Kontakt politiet på tlf. 114.

Færdselsuheld – Holbækmotorvejen, Gevninge, Roskilde – Lejre

Kl. 2358 kørte en 21-årig mand fra Skibby ad motorvejen i vestlig retning i en personbil. Pludselig blev han påkørt bagfra af en personbil ført af en 20-årig mand fra Svinninge. Den 21-årige blev indbragt til kontrol på skadestuen i Holbæk, men var sluppet fra uheldet med diverse knubs. Et bugseringsselskab fjernede bilerne fra vejen, så begge vognbaner efter ca. 1 time igen var farbare.

Politi Døgnrapporter: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *